Green Fee

Green Fee

Vintergolf i Nykøbing - Spil alt det golf du vil i 5 måneder for 1.200 kroner.

Sommersæsonen er slut. Vinteren er over os, hvilket betyder, at rigtig mange golfspillere pakker golfgrejet sammen og stiller det væk indtil det bliver forår.

Sådan behøver det dog slet ikke at være, for mulighederne for at spille vintergolf er i den grad til stede.

Golfklubben Storstrømmen er klar til vintersæsonen med mulighed for helt almindeligt golfspil som det er i resten af året. Der kan spilles fra de almindelige teesteder og der spilles til almindelige sommergreens, hvis ikke frost og sne tvinger spillerne til at bruge midlertidige greens.

Vi har i Nykøbing en bane, der er etableret sådan at det er en mulighed at spille året rundt også i vinterhalvåret – den mulighed vil vi gerne tilbyde til andre end vores egene medlemmer, hvor den service er med i kontingentet.

For andre spillere (med golf DGU-kort) tilbyder klubben i Nykøbing nu denne mulighed for en samlet betaling på 1.200 kr., der dækker perioden 1. november 2019 til 31. marts 2020. Beløbet dækker frit spil i perioden, og i øvrigt brug af klubbens faciliteter.

Såfremt vintermedlemmer for sæsonen 2019/20 vælger fuldgyldigt medlemskab af Golfklubben Storstrømmen i Nykøbing fra 1. april 2020 refunderes de 1.200 kr. betalt for vinterkontingentet.

Vintergolf kan være en fantastisk oplevelse med god motion, socialt samvær og ikke mindst i forhold til at holde golfformen ved lige. Så længe påklædningen er den rigtige er vejret ingen hindring.

Alle golfspillere vil jo dybest set helst være klar altid, den mulighed er der, og golfgearet er så det rigtige når foråret kommer og solen igen står højt på himlen.

Derfor – lad golfudstyret stå fremme, inviter vennerne og giv vintergolf i Nykøbing en chance.

Nærmere info: Golfklubben Storstrømmen, 
Tel.: 5482 8080. Mail: Golf@storstroemmen.dk

-----
Green-fee priser gældende for 18 hullers runde.
  • Hverdage 300 kr.
  • Weekend og helligdage 350 kr.
  • Juniorer t.o.m. 18 år ½ pris
  • Par-3-banen 50 kr.

Der er også muligt at spille 9 huller greenfee på hullerne 1 - 9.
Ordningen gælder alle dage.
Prisen er 180 kr. på hverdage og 230 kr. på weekend og helligdage.

-----

Leje af golf-buggy:

Klubben disponerer over 2 golfbiler til udlejning. Man skal være min. 18 år. Færdselsloven gælder på golfanlæget. 
Prisen for en runde er 200 kr. på hverdage og 250 kr. i weekends og på helligdage.

Kontakt sekretariatet for aftale på tlf. 54828080 eller GOLF@STORSTROEMMEN.DK

Vogne kan lejes til en pris á kr. 50,00.

Spillere med DGU-kort mærket F kan ikke benytte disse rabatordninger, dvs. der skal betales fuld green-fee.

Juniorer til og med 18 år fra klubberne på Lolland Falster har gratis spil på hinandens baner.

Golfklubben Storstrømmen er tilmeldt green-fee ordning for juniorer. Se liste på www.dgu.org/juniorer.

Spilleren skal skrives sig ind i green-fee protokollen.

DGU-kort skal forevises på forlangende.

----- 

Golfbox Login

TIDSBESTILLING I GOLFBOX eller ring til sekretariatet. 

Green-fee spillere kan booke tider via Golfbox 14 dage frem. 
De sidste 2 tider i hver klokketime er ”boldrendetider”, der kun kan bookes i klubhuset.

Kontakt sekretariatet tlf. 54 82 80 80 eller mail GOLF@STORSTROEMMEN.DK for nærmere aftale. 

-----

Grupperabat

Grupper af spillere kan opnå rabat på greenfee.

  • 10 - 19 spillere 10 %
  • 20 - 29 spillere 20 %
  • 30 - 39 spillere 30 %
  • 40 - 49 spillere 40 %
  • 50 eller flere spillere 50 %

Gælder alle dage, dog ikke for spillere der i anden sammenhæng har opnået rabat på greenfee.

Ved spil fra vinter-tee betales der 1/2 green-fee. 

Sekretariatet tilbyder at booke starttider for grupper af spillere. 

----- 

Golfklubben Storstrømmen's bane kan opdeles i tre hovedafsnit. De første 9 huller er godt på vej til at blive en parkbane, tusindvis af nyplantninger i større og mindre lunde giver karakter til denne del af banen. Hul 10, der starter i Kringelborg Gods' gamle have, lige ved siden af den meget smukke hovedbygning, kunne sammen med hullerne 11, 17 og 18 få afsnitsbetegnelsen "Haven", medens de sidste fem huller 12-16 passende går under navnet "Savannen". Når man spiller "Storstrømmen" får man derfor tre lidt forskellige naturindtryk. Se baneguiden 
Spil golf på Lolland-Falster. Du finder fem 18-hullers golfbaner og mange fine muligheder for shopping, madoplevelser og overnatninger, så der er al mulig grund til at besøge Lolland-Falster.